Følelsesmæssig overspisning (trøstespisning)

Vores spisevaner påvirkes af vores humør og følelser. Vi spiser fx, når vi er i godt humør og vil fejre noget, eller når vi skal hygge os. Og de fleste kender til trøstespisning: Vi spiser, når vi er kede af det, eller når noget er synd for os. Mange spiser også, når de er i dårligt humør, er frustrerede, bekymrede, urolige, stressede eller føler sig ensomme.

Mange undrer sig over, at de bliver ved med at spise, når de nu godt ved, at det er dumt. Forklaringen er, at  det faktisk hjælper at spise. Når vi spiser mad, vi godt kan lide, udløses der nogle stoffer i hjernens belønningssystem. De hedder neurotransmittere eller signalstoffer, og de får os til at slappe af, opleve nydelse og ro og føle velvære. Men det er en kortvarig fornøjelse!

Mad som erstatning for trøst og omsorg

Vi kan ved hjælp af mad altså opnå eller forstærke positive følelser som nydelse, velbehag og psykisk ro. Mad kan også bruges som erstatning for trøst og omsorg og til at flygte fra ubehagelige negative følelser. Men det ender også med, at vi indtager for mange kalorier og tager på.

At spise for at regulere ubehagelige følelser kender mange til, men er mest udbredt blandt overvægtige, og især blandt kvinder.

For nogle mennesker fylder den psykologiske funktion af mad og spisning alt for meget. Maden bliver brugt som en form for problemløsning i form af flugt fra ubehagelige tanker, følelser og psykisk smerte og erstatning for behov, som man ikke får opfyldt på anden vis, fx omsorg, tryghed og anerkendelse. At forsøge at løse problemerne ved at spise ender med at blive det egentlige problem. Blandt andet i form af overvægt og oplevelsen af, at man ikke har kontrol.

Hvis du spiser for at flygte fra dine ubehagelige følelser, skal du lære, at der er andre muligheder end at spise!