Forløb

Sådan foregår et forløb hos mig

Jeg bruger den første samtale til sammen med dig at få afklaret, hvilke problemstillinger der er tale om, hvad der skal arbejdes med, dine forventninger og hvad målet er. Sammen lægger vi så en plan for forløbet. Du får typisk en eller flere opgaver, du skal arbejde med imellem vores samtaler. Efter første gang får du en kort opsummering af samtalen samt relevante notater.

Jeg arbejder ud fra et kognitivt-adfærdsterapeutisk grundlag. Læs mere: Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Men da jeg tager udgangspunkt i netop din problemstilling, er der ingen standardmetode. Læs mere: Sådan arbejder jeg.

Forventet antal samtaler

Det er svært på forhånd at sige, hvor mange samtaler der er brug for. Det varierer meget og afhænger af både dig og af den konkrete problemstilling. Min erfaring er, at langt de fleste har brug for mellem 5 og 10 samtaler (her kan du med fordel købe klippekort – se under priser) over en periode, fra et par måneder til et år, suppleret med opfølgningssamtaler på ½ times varighed.

At gå til psykolog er for de fleste omgærdet af tabu og myter. Men hvad sker der helt konkret hos psykologen? Det kan du læse mere om her: Hvad sker der hos psykologen

Det kan du forvente at få ud af et forløb hos mig

  • indsigt i, hvorfor du spiser for meget, og hvad du bruger mad til
  • indsigt i dine barrierer for at ændre vaner og opnå et varigt vægttab
  • at lære at håndtere negative følelser på en mere hensigtsmæssig måde end at overspise
  • at lære at håndtere din trang til søde sager
  • at få konkrete redskaber og  råd, der hjælper til at bryde dine gamle vaner og tankemønstre om mad og vægt, så du opnår de ændringer, du ønsker
  • at få et normalt forhold til mad og vægt med balance mellem sundhed og nydelse
  • at opnå vægt i balance – med varige livsstils-ændringer fremfor slankekur
  • at få udryddet myter om mad, vægt og sundhed
  • at få inspiration til nem, sund og lækker mad i hverdagen
  • at få lov til at tale ud om dit problem, mens ’veltrænede’ ører lytter efter, hvilke forhindringer du oplever eller sætter for dig selv
  • at modtage personlig støtte i processen.

Fra klinikken i Ry