Mennesker, der lider af bulimi, er ekstremt optaget af vægt og udseende og ønsker ofte at tabe sig
De vil som regel altid være på en eller anden form for slankekur eller diæt, men modsat mennesker med anoreksi oplever de episoder, hvor de mister kontrollen over maden og overspiser store mængder af mad.
Episoder med overspisning foregår ofte i det skjulte, da mennesker med bulimi skammer sig over den manglende kontrol over, hvor meget de spiser. Episoderne efterfølges af forskellige former for udrensning for at undgå, at overspisningen fører til, at vægten stiger. Udrensningen kan fx være at kaste maden op igen, at dyrke overdreven motion og/eller at tage afføringsmidler.
Mennesker med bulimi er oftest normalvægtige. Derfor kan lidelsen også være svær for omverdenen at opdage.
Det anslås, at cirka 30.000 mennesker i Danmark lider af bulimi.
I det psykiatriske system er behandlingstilbud til dem, der har fået diagnosen bulimi.
Oplever du, at du er på vej til at lide af bulimi, eller har du været gennem et behandlingsforløb, men stadig har problemer med mad, vægt og krop, kan jeg måske hjælpe dig.