Sukkerafhængighed

Kan man blive afhængig af søde sager?

Verden over har der gennem de senere år været fremført, at søde sager kan skabe afhængighed på linje med rusmidler. Søde sager kommer let i fokus, da vi alle har en medfødt præference for sødt, samtidig med at søde sager er blevet udnævnt som usunde og fedende.

Hvad forstår man ved ’afhængighed’?
Et af de store problemer handler om, at begrebet ’afhængighed’ indgår i almindelig sprogbrug og ofte synonymt med afhængighed af rusmidler. Men afhængighed kan betyde flere ting. Man skelner mellem

  • afhængighed af stoffer/rusmidler som narko, medicin, alkohol og nikotin
  • afhængighed af aktiviteter/adfærd som træning, sex, gambling og spisning

Hjernens belønningssystem er involveret i begge former for afhængighed. Der er dog tale om en langt mindre effekt, når det drejer sig om fx søde sager end om narkotiske stoffer. Belønningen ved at bestemte former for adfærd som at (over-)spise er psykisk ro. Indre ubehag, tristhed, rastløshed og andre negative følelser dæmpes eller fjernes for en stund.

Det er denne belønning, der øger risikoen for, at man fortsætter ind i et mønster karakteriseret ved tvangspræget adfærd med gentagne forsøg på at kontrollere adfærden uden succes og fortsættelse trods negative konsekvenser.

Der er ikke noget, der tyder på, at man kan blive afhængig af søde sager, hvis man mener afhængig af stoffet sukker. Sukker kan således ikke sidestilles med rusmidler. Men der er til gengæld noget, der tyder på, at man kan blive afhængig af at spise søde sager og fast food/snacks (såkaldt velsmagende, energitætte madvarer). Men vel og mærke kun, hvis der er tale om et bestemt mønster, der gentages, med skiftevis restriktion/forsagelse og overspisning, og hvor overspisningen tjener det formål at fjerne negative følelser og indre ubehag. Et mønster, der er udpræget hos mennesker, der lider af forstyrret spisning ’restraint eating’ og ’emotional eating’ og spiseforstyrrelser som bulimi og BED.

Afhængighed er imidlertid ikke hele forklaringen på disse lidelser. Når det drejer sig om spiseforstyrrelse, spiller både genetiske, sociale, psykologiske, familiemæssige og samfundsmæssige/kulturelle faktorer en rolle. Desuden er der tale om såvel disponerende, udløsende som vedligeholdende faktorer. Og én blandt mange vedligeholdende faktorer kan sagtens være afhængighed (’food addiction’).

Risikoen er større for nogle mennesker end for andre

Det er vigtigt at understrege, at langt fra alle mennesker risikerer at blive afhængige af at spise søde sager og velsmagende mad. En række faktorer synes at øge risikoen. Det gælder fx forskelle i følsomheden i hjernens belønningssystem, personlighedstræk som impulsivitet og selvkontrol, stressfølsomhed og øget følsomhed over for ydre ’mad-signaler’. Disse forskelle kan skyldes genetiske og/eller miljømæssige faktorer. For disse mennesker er det imidlertid en daglig udfordring af leve i et samfund med så høj grad af tilgængelighed af velsmagende, som det er tilfældet i især den vestlige verden.