De fleste kender til at ”spise på følelserne”, men det udgør almindeligvis kun et mindre eller forbigående problem. For nogle mennesker spiller det imidlertid en stor rolle. Så stor, at det fører til overvægt og nedsat livskvalitet pga. manglende kontrol over, hvad og hvor meget man spiser. Man taler om forstyrret spisning. Nyere forskning tyder på, at man kan skelne mellem to hovedgrupper af mennesker, der overspiser, når de oplever negative følelser: ”Emotional eaters” og ”restrained eaters”.

”Emotional eaters” bruger spisning som en strategi i forbindelse med følelsesmæssig stress, herunder følelsen af utilstrækkelighed, vanskeligheder i samspillet med andre mennesker og lavt selvværd. De bruger mad som et middel til at regulere deres negative følelser og deres lave selvværd og som trøst og kompensation for f.eks. oplevelsen af manglende omsorg.

”Restrained eaters” er meget optaget af hele tiden at kontrollere, hvad og hvor meget de spiser med henblik på enten at tabe sig eller holde vægten. Deres spisevaner er i høj grad præget af ambivalens: Lysten til at spise (følelserne) over for ”jeg burde ikke – det feder, det er usundt” (fornuften). De har svært ved at udsætte lysten til at spise de forbudte ting og oplever, at de ingen viljestyrke har. De falder i og tænker: ”Jeg starter bare igen i morgen.” De har en masse regler og forbud om mad og er lette ofre for de mange informationer om sund mad og slankekure i medierne. Tanker om mad og vægt fylder generelt rigtigt meget i deres hverdag. Deres tænkning er typisk sort-hvid: Enten har de fuld kontrol, eller også har de overhovedet ingen kontrol. Enten er de på slankekur, eller også overspiser de. Og vægten svinger op og ned – den såkaldte yoyo-vægt. Kernen i problemet er den rigide kontrol med regler, forbud og afsavn, der i sig selv fører til overspisning. Målet er fleksibel kontrol: Alt er tilladt med måde – og ikke hver dag. De spiser ligesom ’emotional eaters’ mere, når de oplever negative følelser, men i lige så høj grad, når de bliver fristet, er i sociale sammenhænge eller har drukket alkohol.

Overspisning kan ligeledes udløses af opfattelsen af at have spist for meget (også selvom det objektivt ikke er tilfældet) eller, når man har overtrådt ens egne regler.

Forstyrret spisning

og yoyo-vægt