Mere om mig

 

 

Jeg er som den eneste i landet både psykolog og klinisk diætist. Det betyder, at du ’kun’ behøver én kontakt. Jeg er privatpraktiserende med mange års erfaring. Jeg har klinik i Aarhus C og Ry.

Jeg arbejder med individuel behandling af børn, unge og voksne med overvægt og spiseforstyrrelser, primært overspisning, men også anoreksi, bulimi og ortoreksi.

Desuden arbejder jeg med livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, samt emner, der hænger sammen med spiseproblemer. Det kan være manglende motivation, stress, lavt selvværd, problemer på job eller i parforholdet og humørsvingninger. Sport og spiseforstyrrelser arbejder jeg også med.

Jeg er forfatter til flere bøger og en lang række artikler. Desuden underviser jeg og holder foredrag.

Der er mange forskellige grunde til, at man er blevet overvægtig. Det spænder lige fra indgroede vaner og ’et for godt liv’ med for meget hygge og ’god’ mad, til trøstespisning, forstyrret spisning, misbrug og egentlig spiseforstyrrelser som Binge Eating Disorder. Men uanset hvad der ligger til grund for overvægten og problematisk forhold til mad og vægt, har de psykologiske ’barrierer’ ofte meget stor betydning

I mit arbejde kombinerer lægger jeg vægt på de tre elementer: Psykologi, ernæring og velsmagende mad.

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, kan jeg sikkert hjælpe dig:

  • Vil du sætte punktum for mange års yo-yo-vægt?
  • Har du prøvet alle mulige slankekure?
  • Spiser du på følelserne?
  • Har du en oplevelse af at være afhængig af søde sager?
  • Fylder tanker om mad og vægt for meget i din dagligdag?